Endnu en kold, tåget og diset morgen i San Francisco, i dag skulle vi sige farvel til denne fantastiske flotte og fascinerende stor by. Vi fik alle lige taget et bad på campingpladsen, så kunne vi klare os lidt igen, da vi på dette tidspunkt ikke viste hvor vi ville ende her til aften.

Autocamperen blev pakket og så gik det ellers af sted. Igennem San Francisco og over Golden Gate Bridge, der i dag var godt pakket ind i skyer, men heldigvis havde vi jo næsten set hele broen skyfri I går. Men det var så farvel til byen – nu var næste stop den storslåede natur. Vi kørte først mod nord for at komme op igennem vin dalene først igennem ”Sonoma” hvor vi gjorde et kort holdt ved et lille visitor center og derefter kørte vi videre til den noget mere kendte vin dal ”Napa Valley” hvor vi også gjorde et holdt denne gang ved en rigtig flot og kæmpe stor vingård – ”Black Stallion”. En stor familie drevet vinproducent, hvor vinene ikke var af den billigste, alt oste af ekstravagance og luksus, bare indgangs porten til gården og indgangs partiet til besøgslokalerne var imponerende. Vi kiggede kort ind i en kæmpe tempereret hal hvor den ene vin tønde efter den anden lå stablet, vi kiggede også ind i den hal vor druerne blev presset i nogle kæmpe store tanke. De havde lavet en udstillingshave med alle de forskellige drue sorter, som de brugte. Hele vejen igennem dalen var det, det samme den ene store vingård efter den anden de lignede små herregårde, nærmest slotte med store flotte indkørsler og prægtige palæer, men det var en flot tur, med snore lige rækker af vindruer på den ene mark efter den anden.

    

Solen stod nu højt på den blå himmel og temperaturen var krøbet godt i vejret, fra at ligge på 15 gradere i San Francisco var vi nu efter 1½ times kørsel kommet over de 30 grader, så der skulle lige skiftes til noget mere behageligt.

 Turen gik videre ind i landet hvor vin marker blev erstattet af frugtplantager i takt med at landskabet fladede ud - landskabet ændrede sig fra det kupere frodige terræn med vinmarkerne til det mere tørre land, hvor man bare kunne se lige så langt øjet rakte og vejene bare gik lige ud vi kørte knap 40km uden at dreje. Det var lidt vildt og samtidig fascinerende, vi kom til et kryds ude i ”midtel of no where” hvor man kunne se 4 lige veje så langt øjet kunne se og intet andet, sådan som man kan se det på film og aldrig havde drømt om kunne være virkelighed.

Efter nogen tid begyndte vi at kunne se bjergene i horisonten og det begyndte igen at gå op og ned, vi gjorde et par holdt for at få lidt mad købt ind og for at få noget brændstof på vognen. Det gik op og ned, dog mest op, først med almindelig bevoksning, så kom der flere og flere træer. Vores mål var Mono lake, og planen var at køre op over Tigoa passet, men vi fandt pludselig på at køre mere nord om over Sonora passet for så ville vi ikke skulle køre den same vej igennem yosemite to gange. Det blev godt nok noget længere men det var utrolig smukt, små krogede veje, ud og ind op og ned. Sonora passet ligger 9628 fod over havet (ca. 3000m). Det var bjerge og træer over alt, men samtidig var det fascinerende hvor mange forskellige udsigter man kunne få – vi sad flere gange og sagde wau, for kort tid efter at nå op over den næste top for igen at sige wau. Vi viste godt at turen var længere, men de små krogede veje kom alligevel bag på os og det tog noget længere tid end forventet, så vi valgte at køre ind til en side og spise aftensmad undervejs, så pigerne kunne lægge sig til at sove.

    

Vi nåede til højder, hvor der var små rester af sne tilbage og solen begyndte at gå ned, hvilket jo sker noget tidligere her som vi også tidligere har skrevet om. Det gav bare landskabet endnu et nyt blik, da de høje barre toppe lyste helt røde og lilla, et syn som er svært at beskrive og billeder kan bare ikke fortælle det, men ja, wau, wau!! Vi nåede over passet og ramte en lidt større vej, som gik mod Mono Lake. Det var helt mørkt nu og vi var lidt spændte på om vi kunne finde en campingplads, da vi jo ikke havde booket nogen plads til i nat, vi kunne se på vores kort, at der skulle være nogle stykker men ikke præcist hvor?? Og da de fleste ligge lidt gemt inde i skoven er de ikke umiddelbart synlige fra vejen, og man forsøger ikke at køre ned at en lille vej når det er mørkt og man kommer med en 3m bred og 8,5m lang autocamper så det endte med at vi nåede lidt forbi Mono Lake til en lille by. Nu besluttede vi os for at finde en resteplads eller lignede og så bare overnatte der, men efter et par lyskryds så vi et skilt efter Mono Vista RV Park, det blev vores destination, informationen var godt nok lukket, men der lå nogle kuverter til sen tjek ind, så vi listede rundt på pladsen og fandt en ledig plads på nr. 38 nu håber vi bare på, at vi har udfyldte det hele korrekt og at der ikke kommer nogen og siger at vi ikke taget deres plads og så må vi klare resten i morgen.