FAMILIEN SCHOU ANDERSEN
1. juli 2013
4. juli 2013
5. juli 2013
6. juli 2013
7. juli 2013
8. juli 2013
9. juli 2013
10. juli 2013
11. juli 2013
12. juli 2013
13. juli 2013
14. juli 2013
15. juli 2013
16. juli 2013
17. juli 2013
18. juli 2013
19. juli 2013
20. juli 2013
21. juli 2013
22. juli 2013
23. juli 2013
24. juli 2013
25. juli 2013
26. juli 2013
27. juli 2013
28. juli 2013
29. juli 2013
30. juli 2013
31. juli 2013
1. august 2013
10. juli 2013

Endnu en morgen, hvor vi var rigtig spændte på hvordan vejret ville blive? – I dag lød programmet nemlig på den cykeltur over Golden Gate Bridge som vi havde bestilt hjemmefra og set fremtil. Vi havde lært fra i går, at selvom vi kun er 20 min. fra midt byen, så kan vejret sagtens være noget helt andet og også nå at skifte. Det er lidt fantastisk ved San Francisco, at man aldrig ved hvordan vejret er i løbet af dagen. Så endnu engang blev rygsækkene pakket med både trøjer og jakker – og idag blev der også medbragt madpakker til turen.

Vi koblede fra og kørte igen til Colma station, hvor vi parkede RV´eren og tog Bart banen ind til byen. Denne gang kørte vi helt ind til Embarcado station og gik ned til Ferry Building, hvor vi tog sporvognen linie F. Vi stod af ved Fisherman Warf og gik det sidste lille stykke op til vores cykel udlejnings bureau.

    

Men hvor er der mange der udlejer cykler, de står på hvert et gade hjørne sammen med diverse guidet rund ture og vil sælge, så vi havde nok ikke behøvede at bestille hjemmefra. Vi fandt vores, fik udfyldt papirerne og så var det bare med at få fundet ud af hvilken størrelse cykel vi skulle have. Der var både hjælpere og mekanikere, så cyklerne blev rigtig indstillet. Mette Kjestine skulle være bag på Frank med en såkaldt ”Tag a long”. Så blev vi klar til at køre af sted. Cyklerne er jo ikke helt som ens egne, så vi skulle lige ”øve” os lidt, bl.a. fordi der ikke var fodbremser på og så var pigecyklerne med meget højt styr…..men øvelse gør mester. Afsted gik det gennem San Franciscos veje hen til Victoria Park, hvor vi kunne køre på cykelsti resten af vejen til Golden Gate Bridge.

    

Vejret var fantastisk, solen skinnede, det blæste kold luft og skyerne dansede på himlen. Så vi fulgte løbende med om Golden Gate Bridge kunne ses eller om den var indhyllet i skyer. Men det skiftede meget bare i løbet af få minutter. Vi gjorde mange holdt på vejen til Golden Gate Bridge, da broen viste sig fra mange flotte sider, Kort før broen var der en lækker grøn plads, der tidligere havde været militær område, men her var der borde og bænke – så det var jo lige tid og sted til at vi kunne nyde vores madpakker. Efter endt forplejning gik turen videre og vi nærmede os den helt fantastiske bro, et flot syn og bygningsværk. Der er noget med den høje flotte røde bro, som ja kan være svært at beskrive, men den er bare utrolig flot og fantastisk. Vi cyklede over broen – en fantastisk udsigt ind over San Francisco og Alcatraz – mens vi nød udsigten, så fik vi også oplevelsen af at se en helikopter flyve ind under broen! Mange gange kunne vi bare sige Wau mens vi cyklede!

På den anden side cyklede vi ned til byen Sausalito – en flot lille by med store flotte huse og en hyggelig gade nede langs vandet. Vi fandt færgen som vi skulle sejle med tilbage til Ferry Building. Vi havde billetter til færgen, de var med i den cykeltur vi havde bestilt hjemmefra, men vi skulle også have ”cykle poletter”, en form for plads bestilling til de forskellige afgange, den første ledige afgang var først om 1½time, men vi kunne stille os i en vente kø og blev der plads, ja så kunne vi komme med en afgang tidligere. Vi stillede os i køen og håbede at der blev plads til os, da vi hellere ville have mere tid til shoping inde i San franscisco.

    
Solen bagede og vi kunne godt mærke at ansigtet nok igen i dag havde fået en ekstra rød farve, tiltrods for at vi i dag havde smurt os med solcrem. Ventetiden blev heldigvis ikke så lang, da vi var heldige at komme med en færge før. Et spændende projekt med alle de cykler som bare blev stillet ”oven i hinanden” på dækket – hvordan finder man lige sin egen igen??  Men det gik nu heldigvis meget smertefrit. Det var en skøn og flot sejltur på ca. en halv time igennem San Franciscos bugt. Så var det bare at cykle tilbage til udlejningsstedet. Tak for en god cykel oplevelse!

Klokken var blevet godt fire og vi havde besluttet at det var tid til at kigge på butikker både på Fisherman´s Warf som kun lå 100m fra cykel udlejningsstedet og oppe i selve downtown, Vi tog igen linje F op til Powell Station. Der blev købt både bluser, tasker, postkort og et par gaver. Tiden gik hurtig og sulten meldte sig, så vi fik afprøvet en rigtig amerikansk burgerbar og med en noget anderledes kvalitet end den vi kender - super godt.

Tiden gik stærkt og ja inden vi var ude af den sidste butik blev klokken næsten ni og trætheden var ved at melde sig – især hos pigerne. Så vi fandt Bart banen tilbage til Colma og omkring klokken ti holdte vi igen på plads 156 på San Francisco RV park.

VELKOMMEN TIL VORES HJEMMESIDELÆRKES KONFIRMATIONDAGBOG USA 2013TIPS & IDEER TIL DIN USA TUR