Vi små frøs en smugle da vi vågnede her til morgen, og der var meget diset uden for temperaturen var omkring 15 grader, så det var helt klart lange bukser og bluser i dag, efter vores morgenmad som herover ligner det vi vil spise hjemme, sådan cirka, grov toastbrød, med ost og marmelade, honning, nutella, skinke og smøreost med blå bær, vi drikker mælk, juice, varm kakao og kaffe. Vi  tjekkede vi vejrudsigten for lige at være på den sikre side, men nej det så ikke ud til at bliver mere klart eller varmere i løbet af dagen, så vi satte ikke næsen op efter at se hele Golden Gate bridge.

Vi kørte ca. 5 mils ind mod byen til en stor RV parkering lige i nærheden af en togstation, selv om jeg nu er blevet ret fortrolig med vognen ville vi nu ikke køre helt ind i San Francisco downtown, så vi fandt et godt sted at holde og tog BART linjen mod Powell station, det tog ca. 20 min. Og da vi kom op fra undergrunden skinnede solen fra en skyfri himmel og temperaturen var kommet op på den gode side af 20 grader, vi havde selvfølgelig taget vores jakker på efter vi havde læst vejudsigten – så konklusionen må være at vi fremover ikke skal tjekke de danske hjemmesider om vejret i USA, vi må finde den amerikanske pang dang til DMI hvis vi for brug for det senere. Men jakke røg af og bundet op om livet og så var vi ellers klar til at opleve San Francisco.

Vi startede med at købe en billet til cabel car systemet og stillede os i kø – det er en populær turist attraktion så der gik knap en time før vi kunne komme med, men turen var hele ventetiden og de 56 doller vær det gik op og op for så til sidst at gå stejlt ned af hyde street, lige som man har set det på film, men vi endte nede ved vandet og gik ud på den første mole for at se Golden gate bridge, men ak selvom solen skinnede og man ikke kunne se skyer på himmelen, hang der alligevel en hvid dyne over broen, vi kunne faktisk slet ikke se den, men senere på dagen blev det bedre, men helt klar blev det aldrig.

Vi gik hen mod Fisherman´s wharf og fandt også skiltet, men ellers var det meget svært at genkende fra de billeder vi havde set eller de beskrivelser vi havde læst, var vi mon gået det forkerte sted hen hvor var karrusellen, alle boderne og gøglerne der var blot nogle få fiske restauranter, en mand der sad og sang og 1000 vis af andre turister, dog skal det siges at vi faktisk så en af de gøglere som er beskrevet i vores bøger, en mand der sidder helt stille og gemmer sig bag nogle blade som han holder i hånden og springer frem når tilfældige mennesker kommer forbi, det gav nogle billige grin for os andre. Vi troede oprigtigt at vi ikke havde fundet det rigtige sted så vi gik rundt ude på molen men nej, det var der, hmm det var lidt underligt at opleve det helt modsatte af det som man havde forventet.

    

Vi gik ind på en fiskerestaurant ”Joe´s Crab Shack” og fik en lækker frokost, der var dog lige lovlig lang ventetid, men til gengæld rigeligt af maden, vi spidset os virkelig mætte, Mette Kjestine fik en pizza med pommes frites, Solveig fik en burger med haj kød og Lærke og Frank fik hver en fiske tallerken med alt gået fra havet, der var rejer, blæksprutter, krabber, noget hvid fisk og selvfølgelig pommes frites til.

Efter frokost gik vi mod pier 39 for at se på søløver, men også denne gang blev vi snydt, for der var ikke en eneste og der plejer at ligge i hundredvis, men de var draget mod syd for at yngle, vi talte med en ”sea-lions-guide” som fortalte at de forlader området i starten af juli og kommer igen midt i august, vi grinte lidt af hele situationen for det som stod på dagens program Fisherman´s wharf og pier 39 var begge to noget anderledes en vi havde forventet, men vi gik et par gader op i byen til Lombard street, som er meget stejl vi fik os kæmpet hele vejen op til den sidste platform (det blev stejlere, for hver platform) den sidste del af vejen er den mest kendte del en lille flot gade som har en stigning på 18% og 5 hårnålesving, og som har været brugt til biljagter i utallige film, her var der heldigvis trapper på fortovet, ca. 250 i alt.

  

Da vi nåede toppen steg vi igen på en cabel car som kørte os til bage til powell station, så vi kunne komme tilbage til toget, det var som om tiden havde stået stille godt nok var klokken snart 18.00 men køen til cabel car turen var næsten lige så lang og solen skinnede stadig, det havde den i øvrigt også gjort på Fisherman´s wharf, så vi havde fået en del farve i ansigtet, da ingen havde tænkt på sol creme hjemmefra da det var overskyet og kun 15 grader og da vi steg ud af toget på p-pladsen var der igen helt skyet og koldt. Så det endte alligevel med at der var noget i vores rejseguide som var rigtig at vejret i San Francisco kan være meget forskelligt og aldrig er helt til at forudsige.