Vi vågnede den sidste dag på vores hotel, igen lidt tidligt, så vi benyttede os af chancen for lige at se afslutningen på en bjergetape i tour de france, ikke noget vi ellers vil have mulighed de kommende uger. Det er sjovt at tænke på, at det jo er noget man plejer at følge med i sidst på eftermiddagen der hjemme.

    

Efter vi havde nydt en god morgen buffé tog vi med hotellets shutel bus sammen med al vores bagage ind til metroen og kørte mod bydelen Carson, efter et par skift fra red line til blue line endte vi efter en times tid på Wardlow station. Her havde vi tænkt at ville stige på en taxa de sidste 3-4 km ud til Cruise America hvor vi skulle hente vores motorhome, men Wardlow station var blot et trin bræt og ikke et sted der ville holde en taxa og vente på kunder, så vi gik hen på det nærmeste gadehjørne hvor der lå en lille asiatisk butik og spurgte om de ville ringe efter en taxa til os, amerikanere er heldigvis et meget venligt og hjælpsomt folkeslag så selvfølgelig ringede hun gerne efter en taxa, og i løbet af den tid det tog familien Andersen at tømme en 1 liter vand i sommer varmen, kom der en stor gul taxa kørende ind på p-pladsen, og vi kom helt frem til Cruise America.

Her skulle vi udfylde nogle papirer og se en instruktions video inden vi sammen med konsulenten gennemgik vores nye hjem. Jeg må ærligt indrømme da jeg kom om på forsædet og vi kørte derfra syntes at den var stor, endda meget stor, jeg havde slet ingen føling med hvor bred, lang og høj bilen var, men det gik nu fint med at komme ud til vores første stop butikken: walmart – en stor kæde i stil med Bilka men bare et par gane større, efter et par timer havde vi fået købt mad til et par dage, og diverse materialer som vi vidste vi kom til at bruge og som ville være for dyrt at leje. Nu blev kursen sat mod ”Emma Wood state beach”, dog lige med en afstikker forbi en tank station.

  

Jeg følte mig allerede nu bedre tilpas med vognen, men at køre igennem Los Angeles sidst på eftermiddagen, godt nok en lørdag, men alligevel var trafikken pænt tæt og med 5-6 vejbaner i hver retning og motorveje i flere etager, så kunne det nu godt alligevel gå hen og give sved på panden, men ved fælles hjælp gik det rigtig fint og vi nåede frem til campingpladsen omkring kl. 20.00

Begrebet campingplads skal gradbøjes i denne sammenhæng, for ret beset var der tale om en strand, med nogle nummererede asfalt stykker hvor man kunne holde. Vi fik en plads helt ud til vandkanten, hvor vi kunne se og høre Stillehavet slå sine bøljer ind på stranden, man kunne ikke andet end at grine lidt af vores lille miniput af en autocamper ved siden af de andre der holdt på pladsen, og specielt når vi tidligere på dagen havde syntes at den var lige stor nok at køre med.

Men vi fik pakket ud og ”flyttet” ind i vognen, som nu skulle være vores hjem den næste lille måned. Og godnat musikken var bølgernes slag mod kysten og gnitren fra folk der havde bål på stranden.