I dag havde vi bestemt os for at køre til ”Santa monica beach” og gå en tur på den verdens berømte pier - molen hvor route 66 ender. Vi havde ifølge GPS´en 22,3 kilometer fra campingpladsen, så det var jo ikke den lange køretur, så vi valgte at sove længe og tage det stille og rolig fra morgenstunden. Vi kørte fra Mailbu Beach klokken 10.15 – af sted det gik i hvert fald de første 3 kilometer så blev trafikken tæt end dog meget tæt og til sidst holdt vi i en lang kø fra lyskryds til lyskryds, der var gange hvor vi ikke kunne køre selv om det var blevet grønt, vi kunne ikke være på den anden side af krydset og det er ulovligt at holde ude i krydset når det bliver rødt. Da der var gået 1 time og 3 kvarter var vi endelig fremme ved parkeringspladsen, pigerne begyndte allerede at frygte hjemturen.
Der er ikke mange steder vi har mødte parkeringsafgift og de få steder hvor vi har skulle betale har det været 1-2 doller for en dag, eller max. 1 doller pr. time – det sted hvor vi har betalt mest var i San Francisco hvor vi skulle betale 2 doller pr. plads og selv om pladserne er store (de har jo også store biler) skulle vi alligevel have to så den gang kostede det os 4 doller for en dag, vi havde godt set på skiltene før parkeringspladsen at det kostede 12 doller for en hel dag og vi snakkede om, at det var dyrt i forhold til de andre gange men at det var nu også ok, men da vi kom frem til billetluge og manden der tog i mod betaling, blev vi fuldstændige lamslået at betale 48 doller, her skulle man betale 12 doller pr. plads og de havde beregnet at en autocamper fyldte 4 pladser, vi prøvede at forklare at vi andre steder godt kunne være på to men det hjalp ikke og køre der fra igen var ikke så let da der allerede var samlet en kø efter os og vi ville jo enlig også gerne opleve santa monica beach, så vi betalte, vi fandt en plads og når vi nu havde betalt for 4 så skulle de også bruges så vi holdte midt på den hvide stribe, det havde så den fordel, da vi skulle hjem kunne vi køre der fra uden, at skulle bakke frem og tilbage for at komme ud.

Vi gik først op på selve molen og hen til det sted hvor Route 66 ender herefter kiggede vi på butikker også gik vi forbi det tivoli som, ja også er ude på molen inden vi gik ind på strand promenaden og kiggede flere butikker. Nu var det blevet kaffetid og vi gik tilbage til molen for at købe en is, men desværre var de løbet tør så Mette Kjestine fik ”Churro” som er en slags vaffel bare 2cm tyk og 30cm lang og fyldt med kanelsukker og Lærke fik en Icee – det som på dansk kaldes ”sluce ice” forældrene valgte at vente til i morgen.

Efter kaffe og inden vi igen skulle vende snuden tilbage til campingpladsen var det tid til en tur i bølgen, Santa Monica Beach er en af verdens bedste sand strande det fineste sand og en rigtig bred strand, også her var der livreddere lige som i går, men bølgerne her var ikke så voldsomme som i går, de slog over længere ude så der var ikke så kraftig understrøm, selv om den trods alt alligevel var tydelig at mærke.
Da vi kørte fra parkeringspladsen, var vi indstillet på at det kunne tage 1½ times tid at komme hjem dels på grund af oplevelsen i morges men også fordi vi i går havde kørt denne strækning på samme tidspunkt og det havde også taget rigtig lang tid, men i dag gik det helt smurt vi holdt lidt i kø/ langsom kørsel de første 3-4 kilometer men resten af tiden gik fint, så vi var allerede tilbage klokken 17.30
Nu skulle der gøres klar til det sidste aftensmåltid på grillen, som bestod af et par store steaks og pølser, med lidt rester af kartoffelsalat og alm. Grøn salat som tilbehør og selvfølgelig nogle flutes. Inden vi spiste havde pigerne fundet en Hollandsk familie som lige var kommet til pladsen og da deres autocamper så helt ren ud og vi kunne se på den måde de bakkede til på lignede første gang, gik vi hen for at høre om de manglede noget vi havde jo købt forskellige ting som vi ikke har plads til på vejen hjem bla. havde pigerne købt nogle lege rør som de havde brugt i poolen og ganske rigtig de havde lige hentet deres autocampere og da de havde et par piger fik de dem, vi aftalt at det som vi ikke fik plads til stillede vi af hos dem og så tog de det de kunne bruge resten smed de i containeren.
Nu har vi pakket alt tøj og hvad vi ellers havde med og købt her ovre sammen i vore tasker og er klar til i morgen tidlig at køre ned og aflevere autocamperen det bliver nu underligt at skulle aflevere nøglerne til "vores" hjem det bliver da lidt trist og så står vi bare der og må klare os med taxi og hvad vi nu ellers finder på. |