Vi tog afsked med Kingmann og Route 66 for i første omgang at vende næsen mod syd og derefter mod vest, man siger at alt er større i USA og det fik vi også bevist i dag, langs motorvejen på togskinnerne kørte et gods tog eller det vil sige der var 5 lokomotiver der sammen træk 125 vogne det var noget af et syn og kort tid efter overhalede vi en lastbil med to anhængere, der kørte med 3 skibs containere.

    
Ikke nok med de store forhold, så er det heller ikke alle amerikanere der er som folk er flest, dagens første stop var byen Lake Havasue her ville vi se nærmere på den gamle "London Bridge", ja det er den der har stået over Themsen i London, da den blev for lille og der skulle en ny til var der en rig amerikaner som tænkte han ville have den stående i udkanten af Lake Havasue en mindre ørken by med en lille sø, så den blev pillet ned sten for sten og sejlet til Los Angeles og fragtet på lastbil de knap 400km ind i landet mod øst for igen at blive samlet sten for sten. Nogle år efter den stod færdig gravede man så en kanal fra den eksisterende søen ud under broen så man kunne sejle under den og den igen fik funktion som bro der nu forbinder byen med den lille ø der blev lavet da man gravede kanalen. Det blev et kort lille besøg, men bestemt sjovt at se den tidligere engelske bro stå midt i en ørkenby i Arizona.

Nu kørte vi for alvor ud i ørken, de næste knap 200km var bare sten og sand og høje temperaturer som gjorde at selv airconditionen havde svært ved at følge med, og for at gøre ondt være var det nogle temmelig dårlige veje, så det blev lidt en udfordring for os alle, men vi kom frem til den lille ørken by "Twentynine palms" som vi havde sat som destination, og som var indgangen til Joshua tree nationalpark – planen var oprindelig at vi skulle finde en campground inde i parken og overnatte der til i morgen, men det var der ingen der var i rigtig hopla til så vi besluttede blot at køre en tur igennem parken for at se på de meget sjove og flotte kaktus træer og så efter følgende køre videre og se om vi kunne finde en plads i Plam springs som er en menneske skabt frodig grøn plet ude i ørken.
    

Vi nød turen igennem nationalparken, det var på en side meget goldt og på en anden meget grønt med alle de kaktus træer og det bedste var at vi kom op i højden så temperaturen faldt fra 40 grader til omkring de 35 grader stadig varmt og kun 5 grader koldere men i en ørken med tør sand luft, gør alligevel en stor forskel.

Efter vi igen forlod nationalparken kørte vi i ca. 40 minutter og nåede så til Palm springs, men blot for at konstaterer at vi godt kunne køre en times tid mere og finde et andet sted, temperaturen var nemlig nu oppe på 46 grader og Oasis RV ressort som vi havde udset os var bare en stor asfaltplads omgivet af grønt græs og palmer, så vi forsatte mod  morgendagens destination San Diego og glæde os bare over at de kilometer vi kørte ekstra i dag jo var sparet i morgen, da klokken nærmede sig 18.00 begyndte pigerne at være lidt bekymret for om de nu kunne nå et tur i poolen hvis den plads vi fandt havde pool, så vi besluttede at stoppe uanset temperaturen og indstillede GPS til den nærmeste campingplads, som viste sig at være en KOA, dem kendte vi fra tidligere og viste at der var pool så glæden var stor.

Da vi ankom viste det sig også at temperaturen var faldet til omkring 32 grader så det var jo helt perfekt, aftenen blev brugt ved poolen og rundt om grillen. Og som ekstra plus så har denne campingplads et internet som lader til at virke ganske fornuftig.