Solen stod højt på himlen, da vi drog afsted fra Grand Canyon efter lige at have været forbi visitors centeret og fået et stempel og så lige lidt souvenir i form af en opgave bog om Grand Canyon og en lille jordegern bamse. Mon vi kommer til at se flere af vores små ”Alvin” som vi kalder dem. De er nu nogle hyggelige fætre og sjove at observere og man kan næsten se at de er lige så nysgerrige på os, som vi er på dem. Turen gik først 100 kilometer mod syd til Williams. Derefter gik turen videre øst på ad motorvejen, hjælp hvor er asfalten ringe på de store motorveje det hele ryster og larmer, men vi forsatte dog alligevel til vi ramte byen Seligman. Herfra kørte vi fra motorvejen og ind på Route 66.

Det siges at være Seligman som har givet ideen til køler-killer-købing fra Disneys tegnefilm Cars, Det er rigtigt at det er en død by, til trods for at den er blevet en turist magnet alt er lidt rodet og kigger man ned af gaden kan man også se gamle biler holde foran små ”butikker”. De havde endda givet et par af de gamle biler øjne, så de skulle forestille bilerne fra Cars, bl.a. ”Bumle”, og ”politibilen”. Vi gik lidt op og ned af gaden, havde læst om en rigtig god diner som vi ville prøve, men til trods for at byen ikke rummer mange huse fandt vi den ikke lige. Så vi gik i stedet ind på et andet lille spisested ”Lilos Cafe”, som reklamerede med Route 66 bedste burger og at ”5 ud af 4” kunder spiste hos dem, så det måtte da være stedet. Vi bestilte hver en burger med pommes frites og efterfølgende kunne vi kun give dem ret, det var nogle fantastiske burgere, som vi måtte kæmpe lidt med til sidst for at få spist op.

Nu var næste stop Kignmann, hvor vi skulle finde et sted at handle inden vi fandt vores KOA campingplads, vi havde nok forventet at der langs route 66 ville være skilte, nedlagte benzin stationerer og gamle slidte biler som vi har læst det beskrevet flere steder, men enten har de ryddet op eller så må det være andre steder i USA til trods for at den del af routen vi kørte er blevet erklæret bevaringsværdig og også kaldes den historiske rute, men det var en helt almindelig landevej og faktisk var asfalten betydelig bedre end på motorvejen. Der skal dog lige nævnes at vi kom forbi en gammel nedlagt benzin station som var ændret til et slags museum/souvenirbutik her måtte vi lige gøre et holdt og have lidt billeder.
Da vi ankom til campingpladsen blev vi mødt af et utroligt venligt værtspar som bød os velkommen til KOA Kingmann og efter vi havde tjekket ind kørte han foran os i sin golf vogn for at vise os til rette, og ikke nok med det så, sørgede han også for at digerer os på plads så ledninger og slanger kunne nå og tilbød endda at hjælpe med at slutte dem til.

Nu var vi på plads og der var tid til en tur i poolen – temperaturen var omkring 32 grader, lige noget varmere end de sidste par dage med temperaturer omkring de 20-23 grader, så en time i vandet var skønt, det var i værdfald noget pigerne have glædet sig til, vi ”gamle” tog en dukkert og lagde os ellers op og slappede af med en kold Budweiser og en bog. Dette er den første campingplads hvor der har været minigolf endda til fri afbenyttelse så vi tog lige en dyst inden vi skulle tænde op i grillen. |