Til trods for at det er ferie, ringede vækket uret meget tidlig i morges kl. 05:30 vi havde nemlig bestemt os for at ville ud til ”Bryce point” for at se solopgangen, vi havde fået at vide at den vil være synlig i horisonten over bjergene omkring kl. 06.20 så vi gjorde os klar og fik pakket sammen i vognen og kørte de ca. 10 kilometer ud til parkeringspladsen hvorfra vi skulle gå det sidste stykke, desværre var det lidt overskyet så den brød først rigtig igennem omkring kl. 07.00, men så var det også et rigtigt smukt syn at se solens stråler ramme de røde spir.
    

Vi gik efterfølgende tilbage til autocamperen for at spise morgenmad inden vi begav os af sted mod Grand Canyon knap 500km og ca. 6 timer på landevejen, det første stykke lignede det vi havde set de sidste par dage, med rød spir men efter hånden som vi åd kilometer, ændrede landskabet sig, vi kom et sjovt område som vi en til at tænke på den danske vestkyst, dog med visse undtagelser, der var fx ingen vand men der var store sand klitter så langt øjet kunne se, det speciale var bare at sandet ikke var hvidt, men helt rød brun nærmest okker.

Da vi drejede ind på highway 89 skrev GPS at vi skulle forsætte af samme vej uden at dreje fra eller flette ind på en anden vej de næste 260km, det siger bare lidt om forholdene herovre vi kom til at snakke om at det var lidt vildt at vi skulle følge den samme vej på en strækning der svarede til fra Haderslev til København, men desværre holdt det ikke helt stik, for pludselig kom der skilte med omkørsel pga. vejarbejde og da der ikke er så mange veje på kryds og tværs betød det en omkørsel på 160km og at vores samlede afstand blev forøget med ca. 100km og 5 kvarter mere, det havde vi jo ikke lige brug for, men på den anden side når det nu skulle være var det jo bedre at det var en dag som på forhånd var udråbt til transport dag.

Da vi ankom til nationalparken kørte vi først ud til ”dessert view” for at få det første glimt af Grand Canyon og så var det også blevet tid til frokost/eftermiddagskaffe klokken var allerede blevet 15.00, nu manglede vi bare de sidste 40 kilometer langs kløften ind til selve byen og vores campingplads, vi fik en plads med fuldt hook up så det er alle tiders, desværre ingen internet så vi må se om vi kan finde en internet cafe i morgen. Pladsen er en stor grus plads med små båse vi fik række I plads 59 – selve pladsen er temmelig slidt og der er ingen faciliteter tilknyttet, eller det vil sige at de ligger ca. 2 kilometer væk og deles med nabo campingpladsen, så vi besluttede at køre over og tage et bad oven på den lange køretur, men her blev vi snydt der stod lukket pga. rengøring mellem 15 og 16 og vores ur viste 16.30 så den burde da være åben, men det viste sig at starten Arizona ikke bruger sommertid, så vi skulle have uret stillet en time tilbage, så betød det pludselig mindre at vi have brugt en time ekstra på landevejen. Så badet måtte udskydes, og vi gik en tur i butikken imens.

  

Solen går ned omkring 19.45 og det skulle være utrolig smukt at se den forsvinde ned i horisonten med kløften liggende foran, så da bøfferne var grillet og aftensmaden spist tog vi bussen for at komme ud og opleve dette smukke syn, men så langt nåede vi ikke, vi skulle skifte bus fra blå til rød linje inde ved visitor centeret men her fik vi at vide at den røde linje var indstillet fordi der var et kraftigt torden vejr på vej, så vi måtte tage bussen samme vej tilbage igen.

Så i stedet for at se solnedgang sad vi og spillede ”5 gemte” og så de mest fantastiske lyn formationer hen over himmelen.