Så er vi ankommet til Bryce canyon nationalpark og bor igen inde i selve parken, i gå afstand fra centeret og park bussen. Temperaturen er omkring 25 grader og vi sidder alle samlet om det picnic bord der er tilknyttet vores plads, Mette Kjestine og Solveig tegner Lærke skriver dagbog og jeg sidder og nyder en kold budweiser, imens jeg også forsøger at skrive lidt om dagens oplevelser. Alt imens der er tændt op i bålet i vores gril ring så der kan laves aftensmad og i aften er der dømt bål hygge og skumfiduser, for her har der regnet en del den sidste uge så brandfaren er ikke så stor og dermed er forbuddet om gril og bål ophævet.

  

På turen her til fik også en kort lille byge, så det med at vi troede at vi skulle holde en måneds ferie i USA uden regn gik ikke helt, men det var faktisk ok med lidt regn når vi alligevel ligger og køre. Vi havde nu også læst i en af de turist aviser vi fik i Zion nationalpark at, fra midten af juli til midten af august er høj sæson for monsun regn i netop området Zion og Bryce, hvilket vi også fik lov at opleve i nat, der kom nogle enorme store torden brag en times tid alt imens at regnen væltede ned i virkelige kraftige stråler, jeg har sjældent oplevet noget linende.

Men da det blev morgen skinnede solen og temperaturen var omkring de 25 grader så det var helt behageligt. Inden vi kørte mod Bryce Canyon ville vi se mere af Zion nationalpark og hvis vi i går syntes at vejen der til var flot og at omgivelserne på campingpladsen var det intet mod det vi oplevede nede i selve dalen, hvis Yosemite var et af verdens flotteste steder kommer det her en på en klart anden plads og det vil i virkeligheden ikke være fair, det er to vildt forskellige natur oplevelser, men begge steder hvor man falder helt i svimer over at der findes steder på jorden som kan være så smukke, vi kom forbi et skilt som måske beskrev det ganske godt ”littel taste of heaven” stejleklipper på begge sider af kløften der er rød, brun, orange, hvid skiftevis i lag som var det en lagkage man havde lagt sammen og i bunden et frodigt grønt tæppe af træer og buske, vi kom flere gange forbi nogle helt turkise buske som så meget sjove ud det lignede nærmest plastik.

    

Vi havde taget bussen et godt stykke ned i kløften og gik en tur på 1½ kilometer hvor vi også fik set lidt af dyrelivet især fire ben i alle størrelser og en enkelt hjort blev det også til men ingen skildpadder (som der efter signe skulle være mange af) og heller ingen bjerg løve hvilket jo på den ene side var ok, men kunne man nu få øje på en fra bussen ville det jo være helt fint.

Da vi kom tilbage til autocamperen havde vi alle fået varmen, det var også blevet middag og temperaturen var også kommet op på 34 grader, så Lærke og Mette Kjestine fandt et bord i skyggen og vi spiste lidt frokost inden køre turen op bryce canyon begyndte. Den første del af turen var udkørslen af Zion som var en flot spændende og krævende køre tur først 5 kilometer med stejle bjergesider og meget skarpe og stejle hårnålesving, men sikke et syn herefter kom vi til en kontrol post ved begyndelsen af en tunnel som var helt mørk, smal og ret lav og så var den knap 2 kilometer lang med sving og stigninger, ved kontrolposten kunne vi for 15 doller købe os til at trafikken blev lukket fra den anden side så vi ikke behøvede at koncentrerer os om modkørende trafik, den løsning valgte vi naturligvis og kom også helt fint igennem, på den anden side havde landskabet fuldstændig ændret karakter, stadig bjerg sider i lag men nu var den røde og orange stort set væk og de frodige træer også næsten væk.

    

Vi kørte ca. 2 timer inden vi nåede til Bryce Canyon som virkelig er røde klippe formationer der tårner sig op som så spir, vi glæder os til i morgen hvor vi skal på vandre ture og ud og se på landskabet helt tæt på, eftermiddagen ind til nu er gået med afslapning, bog læsning og med at følge grundig med i hvad vores nærmeste nabo laver. Et jordegern som hurtig fik navnet Alvin og det er faktisk også frækt, den bor i et hul under vores gril ring og kommer løbende frem og tilbage helt tiden, så ind under bilen, så op på hjulet, så ind under vores bord, for så at stoppe op og bare kigge på os og man kan næsten høre den tænke, hvem er I og hvad bilder I jer ind bare komme jer og forstyrre. Alle syntes det var meget underholdende indtil den pludselig løb over Solveigs sandaler, vel at mærke mens hun havde dem på, men måske den blev så for skreget over hvinet at den resten af tiden har holdt sig lidt på afstand.