Solen brændte allerede fra morgenstunden og da vores bord stod direkte i solen uden mulighed for skygge, blev det alt for varmt at spise morgenmad uden døres, så vi rykkede sammen inden for med tændt aircondition, det passede i øvrigt ganske godt med at vi ville lidt tidligere af sted, da det var en rimelig lang etape i dag. Til trods for at vi spiste morgenmaden i autocamperen, var vi alligevel heldige at se et lille firben lige uden for vinduet.
Som beskrevet i går lå campingpladsen virkelig langt ud på landet, og det vist i dag at være helt rigtig altså det med landet, for på vejen derfra måtte vi holde tilbage for 3 ægte cowboy på hest iført det helt rigtige outfit, med vest, hat og lasso de var som men ved at drive en flok kø fra den ene indhegning til den anden på tværs af vejen et virkelig fedt syn.

     

På vejen til Kings Canyon og Sequoia nationalparker kørte vi endnu engang forbi marker med frugt og selvfølgelig måtte vi lige gøre holdt og købe lidt frisk frugt blommer, fersken og hvide nektariner – uhm det er altså bare lækkert.

Første stop i dag var Kings Canyon, hvor vi gerne ville se det store træ, ”General Grant Tree” som er den heldige indehaver af titlen som verdens 2. største træ og USA´s nationale juletræ. Det er omkring 2000år gammel og 82 meter højt. På gå turen fra parkeringspladsen ind i til selve træet var der mange andre store træer, bl.a. et ”tvillingesøster træ”, to kæmpe store træer der var vokset sammen. Et af træerne vi mødte var væltet for flere hundrede siden år – den hed ”fallen Monach”. Det var udhulet, så vi kunne gå hele vejen igennem stammen.
Fascinerende med de kæmpe træer og tanken om at de var små da Jesus gik på jorden er ikke helt til at forstå, men store det er de, heldigvis var temperaturen oppe i bjergene hvor skoven var ikke højere end 27 grader, så vi nød den lidt køligere temperatur. Turen gik nu til Kings Canyon og Sequoia´s visitor center, som lige gav os en ny udfordring, da den vej vi havde regnet med at køre ad, syd på igennem parkerne ikke var egnet til autocampere over 22 fod, og man frarådede at forsøge, og da vores er 29 fod betød det at vi blev nød til at køre 1 time syd på igennem Kings Canyon til Sequoia nationalpark, da vi rigtig gerne ville se verdens største træ som står i Gigant Forest og hedder ”General Sherman” Træet er 2100 år gammel, har en livvidde på 31m og er ”kun” 84 meter højt. Når man står ved foden og ser op af stammen, da så er det bare helt vildt ud og føles næsten lidt urealistisk. Nogle af grenene som stikker ud længere oppe er over 2 meter i diameter, ja næsten som et helt almindeligt træ. Det er bare noget helt specielt at stå ved siden af sådan en stor fyr.

       

GPS´en blev indstillet til Lake Isabella Campground – en KOA campingplads. Der stod små fem timer på GPS´eren, noget mere end vi havde planlagt, men vi skulle jo også 1 time tilbage til igennem Kings Canyon for så yderligere at køre en ½ time på samme vej som i morges bare i modsat retning inden vi kunne dreje af mod syd, pigernes største bekymring var om vi kunne nå frem inden poolen lukkede. Det meste af vejen kørte vi på motorvej, så det gik rimelig meget ligeud, de sidste 80km gik igen mod øst og ind over bjergene. Det er noget helt fantastisk at køre lige ud, i lang tid og lige pludselig så kommer bjergene. Det er ikke sådan at det langsomt begynder at blive bakket og går stille op, nej lige pludselig begynder bjergene, der kan man tale om at være ved foden af bjergene. Men noget anderledes var det dog end sidst på vej til Yosemite, bjergene var mere ”kantede og barske” end de har været til at begynde med de andre gange. Men ja ud og ind, op og ned gik det ind til vi nåede til Lake Isabella. Klokken var nu blevet 19.30 og alt i mens der blev tjekket ind skiftede pigerne til bad tøj for en tur i pool trængte man til oven på en så lang køre tur, men det viste sig at vi havde god tid, da poolen her først lukkede klokken 22.00 og ikke som på den tidligere KOA plads i Yosemite allerede klokken 20.00.

Vi var i vandet en god halvtimes tid inden vi gik og fik tændte grillen og lavede aftensmad. Og i dag var der også dessert på menuen, is med hindbær og blåbær – uhm. Det er godt nok lidt svært at se hvad man spiser når det er bælg ragende mørkt og det kun er to stearin lys der lyser op, men det smagte godt. Så til trods for 100km omvej og nogle ekstra timer i bilen blev det alligevel en god dag, i morgen venter endnu en lang dag knap 500km til Las Vegas, men da er de fleste på motorvej og landevej, det spændende bliver temperaturen.