I dag kørte vi en times tid fra Campingpladsen ind til selve Yosemite Valley hvor det lykkes os at finde en parkerings plads hvor der var muligt at parkerer en autocamper, for selv om der køre rigtig mange store autocampere rundt i USA og vores til tider kan syntes ganske lille, så er der steder hvor vi ikke kan, eller må køre. På parkeringspladsen blev vi mødt med store advarsels skilte der gjorde opmærksom på at fjerne alt hvad der mindede om mad fra bilerne pga. af bjørnene, der er rigtig mange vilde bjørne i Yosemite og derfor er feks. også alle skralde spande sikret med dobbelt åbning, vi så desværre ikke nogen bjørne, det kunne da have været meget sjovt bare at se en lille en, selvfølgelig på afstand.
Fra parkeringspladsen kørte der hver 10. minut en gratis bus rundt til de forskellige gå ruter og udsigts punkter, vi hoppede på ved stoppested nummer 14 og kørte mod stoppestedet til ”Lower falls” hvorfra vi gik op til selve vandfaldet, en tur på små 2km. Her spiste vi madpakker inden vi igen kørte med bussen, denne gang gjorde vi holdt ved selve byen hvor vi så et lille museum inden vi gik hen og købte os en tiltrængt is i sommervarmen.

Vi fik også besøgt et par butikker inden vi tog bussen ud til det stoppested hvorfra stien ind til ”Mirror Lake” gik, en tur på omkring 3,5 km det var dog en spøjs oplevelse at nå frem til nogle små søer omgivet af sand og klippe stykker altså det der var resterne af selve spejl søen – den var næsten tørret helt ud i varmen, så vi soppede lidt på bunden, inden vi gik ned for at tage bussen tilbage til parkeringspladsen og forlade et af verdens skønneste områder Yosemite.

Da vi kom tilbage til campingpladsen var det dejligt at få kroppen kølet ned i poolen, hvorefter vi slappede lidt af med at skrive postkort og dagbog alt imens vi venter på at grillen bliver klar.
Jeg har ikke skrevet noget om hvor fantastisk naturen har været i dag, da det simpelthen ikke er muligt, men på turen ned til mirror lake gik vi og snakke om at børnesangen ”Højere end bjerge, dybere end et hav, større end et vandfald er din kærlighed til mig” virkelig blev sat i perspektiv.
|